Der er meget vi aldrig hører om

 

 

Irak-bog. Hvis man tror, at bombemænd og pøbel taler for alle irakerne, så tager man fejl. Den tidligere danske Irak-udsending Claus Gade Sørensen advarer mod at tro, at alt kun er gået galt i Irak. Der er også lyspunkter. Forfatteren besøgte i september 2008 Flensborg Danske Journalistforening.

 

 

FLENSBORG. Hvis man havde bilder sig ind, at sandheden vises på tv og avisernes forsider, så kommer man på andre tanker ved at læse Claus Gade Sørensens bog "På trods af terror".Mandag aften var den tidligere landerådgiver i den danske Udlændingeservice i Flensborg for at præsentere sin ny bog og fortælle om baggrunden for bogen: Et års ophold i Irak - først som rådgiver i besættelsesadministrationens hovedkvarter i Bagdad og senere som ambassaderåd på den danske ambassade

 

- Når vi ser billeder af volden i Irak, ser vi volden fra Bagdad og omegn. Her foregår 90 procent af volden, men her bor kun 10 procent af befolkningen, hovedsagligt sunni-muslimer. Der er klart, at mange af dem er sure, fordi de nu er nødt til at afgive en del af den magt, som de har siddet på før uindskrænket, sagde Claus Gade Sørensen, da han gæstede Flensborg Avis.

 

Han var inviteret til bogpræsentation af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Flensborg Danske Journalistforening

 

.- Der er i Irak en meget lang tradition for fredelig sameksistens mellem de forskellige etniske grupper. Det hører vi bare ikke så meget om. Når der bliver kamp om ressourcerne, så melder konflikterne sig først, sagde Claus Gade Sørensen.

 

Har givet ro

 

Han advarede mod at lytte alt for meget til de udbredte analyser, der forudser en opdeling af Irak i kurdiske, shiitiske og eventuelt sunnitiske områder.

 

- Man hører aldrig nogen af grupperne stille sig op og sige, at de vil have et selvstændigt område. Der bliver generelt ikke sat spørgsmålstegn ved staten Irak. Vi hører også altid om alt det, amerikanerne gør forkert, og de har gjort meget forkert. Men der er også meget, der er lykkedes for dem. Det har for eksempel hjulpet, at de tog ned for at banke den religiøse shialeder Muqtada al-Sadr på plads. Nu er han ude af billedet, og det har givet ro. Der har også stabiliseret situationen i Irak væsentligt, at amerikanerne sidste år sendte troppeforstærkninger til landet. Igen: Det hører vi ikke særligt meget om.

 

Det er - undskyld udtrykket - pøblen, som tv-kameraerne zoomer ind på. I mit år i Irak mødte jeg kun positive og imødekomende irakere, der var glade for, at vi var i landet, sagde Claus Gade Sørensen i sit foredrag i Flensborg.

 

Gør som man plejer

 

På spørgsmålet om, hvorfor han frivilligt drog til Irak svarede han: idealisme og håbet om at gøre en forskel.

 

- Gennem mit arbejde med asylsager så jeg, hvor slemt det stod til under Saddam Hussein. Det gav mig lyst til at tage ned og arbejde dér, hvor flygtningene kom fra, og være med til at opbygge et demokrati. Jeg havde håbet om at komme ned til en udvikling, der gik fremad, men i stedet for kom det til at gå tilbage. Det er dog også ting, der er lykkedes. Vi fik blandt andet sendt de irakere, der gerne ville hjem, sendt tilbage fra Danmark, fortalte han.

 

Claus Gade Sørensen blev sendt af sted uden mobiltelefon, sikkerhedsvagt, skudsikker vest, skydevåben, og hvad der ellers var nødvendigt. Hvordan kunne det ske?

 

- Nu har jeg jo selv siddet i statsadministrationen og kender den indefra. Her gør man, som man plejer, for det er det, vi kan. Her er man ikke vant til, at ting ændrer sig og generelt dårligt rustet til nye udfrodringer. Det er det bedste svar, jeg kan give. Det danske udenrigsministerium sendte en stor flot og pansret Mercedes til Bagdad, men det endte med, at de udsendte aldrig kørte i den: Den var simpelthen for farlig.

 

I stedet for valgte Claus Gade Sørensen og hans kolleger at køre i en gammel, støvet bil. - Den blanke pansrede bil vakte jo mere opsigt og var derfor et oplagt mål for terroristerne. Den gamle spand var langt mere sikker at køre i. Nogle gange handler det om at bruge sin sunde fornuft.Claus Gade Sørensen tror fortsat på, at det kan lykkes at få et demokratisk Irak, der kan blive et lokomotiv for sine nabolande.- Men ét er sikkert: Når vi sendes ud til Afganistan, Irak eller et tredje land, er vi nødt til at have opbakningen hjemmefra, sagde han.

 

Claus Gade Sørensen: På trods af terror. 298 sider, 350 kroner (Borgen).

 

                                                                                                                           (Fra Flensborg Avis 18. september 2008)