Ofte er det meget bedre at bevare mindet om et menneske, som det var for mange år siden, end om det menneske, det var i de sidste år af livet.

​

Sådan er vi mange, der har det, med Raning Krueger, der den 18. oktober 2023 døde i en alder af blot 64 år. I løbet af ganske få år gik det ad bakke for Raning, og han var slet ikke den person, han var tidligere. Det var trist at se, hvor meget det gik tilbage for Raning i de sidste år - psykisk og fysisk. Jeg fik mig et chok, da jeg hørte, at han var flyttet ind på Dansk Alderdomshjem i Flensborg - i den alder! Han sad i kørestol, og man kunne vanskeligt føre en samtale med ham.

​

Nej, sådan ønsker jeg helst ikke at mindes Raning, som jeg var kolleger med i 23 år. Jeg vil hellere huske, hvordan han med underfundig humor kom ind på mit kontor og lo ad, at jeg havde lavet en foromtale med Wildecker Herzbuben og bragt et foto af de to tykke slagersangere på kultursiderne i Flensborg Avis.

​

Eller hvordan han med en ironi kaldte sydslesvigere, der flyttede til Danmark, for »republikflygtninge«. Og hvordan jeg lyttede til hans store viden om rigtige rockbands fra 1960erne med rigtige elguitarer i stedet for alskens nymodens elektroniske instrumenter. For selv om Raning politisk ville have sig frabedt at blive kaldt konservativ, så var han som person og privat ofte meget konservativ. Han ville have en gammeldags papiravis, og internettet betragtede han i lang tid som et modefænomen, der ville gå i sig selv. Itunes og senere Spotify var bestemt heller ikke noget for ham. Han ville have vinylplader med støv og ridser (i mellemtiden er de atter blevet moderne, ironisk nok). Lp’erne stod derhjemme i lange rækker på hylderne, og hans gamle grammofon fejlede ikke noget. Hvorfor lave om på noget, der fungerer udmærket?

​

Desværre opfattede Raning nogle gange ny teknik og nye måder at gøre ting på som trusler og stillede dermed op til en kamp, der ikke kunne vindes.

Raning var meget politisk orienteret. Det kunne vanskeligt være anderledes, når han nu havde studeret politologi og dernæst var videnskabeligmedarbejder for Sydslesvigsk Vælgeforening i landdagen i Kiel og fra 1995 til 2018 politisk redaktør på Flensborg Avis. Men han vidste også, at man sagtens kunne have sine høje politiske idealer og i det private komme til at handle imod dem. Han kom et par gange ind til mig og spurgte, hvad jeg mente om, at han ikke helt handlede, som han satte sit kryds i stemmeboksen. Det var vel meget menneskeligt. ét er idealer, noget andet er virkeligheden.

​

Til gengæld holdt jeg af hans ledere i Flensborg Avis. Det skete ofte, at jeg var uenig med ham, men Raning mente noget, havde en holdning, og argumenterede for den, og derfor var hans ledere værd at læse.

​

En af de sjoveste oplevelser, jeg havde med Raning, havde jeg sammen med en anden kollega og vore bedre halvdele. Jeg har været midt i 30erne, min kollega og Raning over de 40. En sommer var vi til kaffe og lagkage i den store have i Grumtoft (Grundhof) i Angel, hvor han boede i en lang periode. Pludselig gik vi i barndom og legede efter kaffen gemmeleg bag træer og buske i haven. Ikke mere tør snak om avis, mindretal og politik. En god gammeldags gemmeleg havde vi ikke leget i over 30 år.

​

Raning var en af dem, der kom til det danske i Sydslesvig udefra. Faktisk fandt han vejen til det danske gennem det tyske mindretal i Nordslesvig, fortalte han mig. Hans forældre var lærere på det tyske skole i Rødekro, hvor Raning derfor tilbragte sin barndom og ungdom. Og da han studerede, tog han også et længere ophold i København.

​

Med Ranings død har Ole Christian mistet sin far, og Dansk Håndboldklub har mistet en trofast fan. Mine tanker går til hans nærmeste. Æret være Raning Kruegers minde.

​

Hans Christian Davidsen, oktober 2023