top of page
Ole Ellermann Sørensen
 
Fik prisen i 2012. Motivationen var hans flid og hans loyalitet, der i den grad kommer Flensborg Avis til gode. Ole Sørensen er ikke en mand, der gør meget væsen af sig. Da vi fortalte ham, at vi gerne ville fotografere ham, gik han sin vej.
 
Og da vi ledte efter ham i fotoarkivet, dukkede der ingen Ole Sørensen op. Blot middelmådigheder, der forstår at skabe publicity omkring deres egen person. Men da vi indgav stikordet »kage« i billedsøgningen, var der bingo.
 
Billedet stammer fra overgivelsen af en EU-kage, som avisens ansatte engang fik i gave. I baggrunden i udsnittet sidder redaktionssekretæren længselsfuldt og venter på en godbid.

Ole Sørensen besidder mange kvaliteter såsom ordholdenhed, arbejdsomhed og indsigt i avisproduktion. Han bliver næppe nogensinde chefredaktør.
bottom of page