I pinsen 2025 var en gruppe fra Flensborg Danske Journalistforening på udflugt til Rostock.
Det skete med to kompetente medlemmer i gruppen: Marc Reese havde engang en kæreste i Rostock, som han derfor i en periode besøgte hyppigt. Han endte oven i købet med at blive Hansa Rostock-fan. Lars Geerdes havde også haft et af sine børn boende i Rostock, mens han var under uddannelse i byen.

​

På turen fik nogle af Flensborg Avis' lederskribenter rigeligt med inspiration. I Elmshorn fik vi pludselig gennem togets højttalere at vide, at toget ikke ville – eller ikke kunne – køre videre til Hamborg. Derfor skulle alle passagererne i det propfyldte tog omdirigeres til det, der på tysk hedder »Schienenersatzverkehr«, eller på dansk blot »togbusser«.

Var der mon gået en hellig ko ud på sporet? Holdt lokomotivføreren mon siesta? Nej – det var vist noget med »tekniske vanskeligheder« eller noget i den retning.

​

Vi kom med togbus til Hamborg og ankom med langt over to timers forsinkelse til Rostock. På banegården i Rostock gik vi på nettet for at finde ud af, om vores togbilletter også var gyldige til byens sporvogne. Og sandelig ja! Det stod der på en af siderne. Det var da dejligt, for vi var ved at være lidt udkørte og så frem til at komme hurtigt frem til vores hostel uden at skulle bøvle med zoner, billetautomater og alt det, der står med småt.

​

Linje 5 til Kabutzenhof. Sporvognen kørte til tiden. Velfungerende kollektiv trafik, de har i Rostock.

 

Da vi stod af sporvognen på Kabutzenhof, stod der en velkomstkomité på tre mænd, der ikke så ud til at mangle selvtillid: »Fahrkarten, bitte!«

Selvfølgelig. Ikke noget problem.

Troede vi.

 

Vi fik at vide, at vores billetter ikke var gyldige til sporvognene. Jamen, det stod der jo på nettet. Ja, det gør der – bare ikke på den hjemmeside, der tilhører Rostocker Straßenbahn AG.

At betale: 60 euro i bøde pr. deltager. Og vi var immervæk 13 personer: Ina Grønvig, Eyla Boysen, Nelle Hardt, May-Britt Petersen, Marie Buhl, Camilla Sørensen, Marc Reese, Lars Geerdes, Sven Sörensen, Jens Nygaard, Thomas Wiltrup, Hansjürgen Stiller og Hans Christian Davidsen.

​

Vi bedyrede vores uskyld. Sagde, at vi var i god tro og havde hentet informationerne på nettet. Kontrollørerne svarede, at de ikke ville slippe godt fra at lave en undtagelse – for tænk, hvis vi sagde videre til andre i Rostock, at kontrollørerne havde set gennem fingrene med reglerne og ladet os gå.
Selvom togene ikke kører til tiden i Tyskland, er det trods alt ingen bananrepublik.

​

Lange Rede, kurzer Sinn:
Der var sørme alligevel lidt common sense til stede. Vi fik forhandlet os ned til tre bøder à 60 euro.

Så kunne vi endelig komme ind på vores hostel. Og knap nok var vi kommet ind, før de første gik på værtshus.

​

Om lørdagen tog nogle på en madtur med smagsprøver rundt i Rostock. Nogle spillede vist dart. Et par tog-nørder kørte med damptoget »Molli« fra Bad Doberan til Kühlungsborn og tilbage.

Om aftenen spiste vi på KAI40 og tog op på tagterrassen for at få en udsigt over Rostock.

Søndag blev vi våde – i hvert fald den del af gruppen, der tog til Warnemünde for at besigtige det tidligere spionhotel »Neptun« og for at spise Fischbrötchen. Det regnede i Rostock, men i vores WhatsApp-gruppe var der godt humør.

​

Anden pinsedag tog vi toget hjem til Flensborg – lidt tidligere end planlagt. Brændt barn skyr ilden.
Vi sluttede af med en gevaldig brunch på Neuer Markt – og sandelig om ikke solen skinnede.