top of page

 

Flensborg Avis'  fremtid på dagsordenen

 

 

Mediestøtte. I en uafhængig rapport lægges der op til, at det nuværende tilskud til Flensborg Avis bedre kan tjene sit formål med en fådags-avis til alle mindretalshusstande i grænselandet.

 

 

 

"På baggrund af udredningens analyser og prognoser kan der argumenteres for, at det nuværende tilskud svarende til cirka 3000 kroner tilskud pr. abonnent bedre kunne tjene sit formål, hvis en billigere eventuelt helt gratis fådags-avis blev distribueret til alle mindretalshusstande i grænselandet (cirka 45.000) og ikke kun til de cirka 7000 abonnenter på Flensborg Avis, hvoraf en del er danske støtteabonnementer, der ikke bor syd for den dansk-tyske grænse", hedder det i en ny rapport.

 

Konsulentfirmaet Rambøll Management Consulting har i perioden august 2007 til august 2009 gennemført et udredningsprojekt om den fremtidige offentlige støtte til medier for Radio og tv-nævnet.

 

I udredningen kommer tilskuddet til Flensborg Avis også under lup, og hvis Radio og tv-nævnet følger rapportens konklusioner, kan det på sigt få vidtgående konsekvenser for Flensborg Avis. Den mest vidtrækkende konsekvens kan blive, at i stedet for at udkomme seks gange om ugen, kan avisen ende som en uge- eller månedsavis.

 

Rapporten kom samtidig med, at Flensborg Danske Journalistforening den 3. oktober 2009 havde inviteret Kerrin Linde, kunderedaktør på Ritzaus Bureau, og Leif Jonasson, chefredaktør på "Komputer for alle" til at komme med deres bud på avisens muligheder for fremtiden. Især Leif Jonasson bud på fremtiden lå tæt op af rapporten.

 

- Man er nødt til at forholde sig til, at der i dag er kommet nye kanaler for nyhedsformidling, eksempelvis internettet. Jeg tror, at det om 10-15 år er alt rigeligt, at avisen er en månedsavis eller et ugemagasin, hvis den samtidig dækker sig ind elektronisk, sagde Leif Jonasson.

 

Chefredaktør på Flensborg Avis, Bjarne Lønborg, mener dog stadig, at avisen har en fremtid som dagblad.

 

- En daglig avis er på flere felter af stor betydning for at holde sammen på det sydslesvigske danske mindretal, der uden en daglig avis som kommunikativt bindeled vil blive delt op i fragmenter uden den fornødne helhed, siger Bjarne Lønborg.

 

Han peger desuden på dagbladet Flensborg Avis" betydning som politisk og kulturel opinionsdanner over for de myndigheder, som mindretallet på flere områder er afhængig af.

 

 

Chefredaktøren understreger også, at en kombination af en daglig papiravis og en 24-timers online-avis på internettet aftegner sig som Flensborg Avis' umiddelbare fremtid.     (Flensborg Avis 5. oktober 2009)

 

 

 

 

 

Flensborg Avis bør

være mere provokerende

 

 

Debat. Flensborg Avis blev taget under kærlig behandling af to tidligere ansatte, da Flensborg Danske Journalistforening den 3. oktober 2009 havde inviteret til en snak om avisens fremtid.

 

 

FLENSBORG. Med kærlige hug, kritik, sandheder og en god portion humor gav to sydslesvigere i den danske medieverden deres bud på, hvordan Flensborg Avis kan og måske bør se ud om 10-15 år.

 

De to, Kerrin Linde, kunderedaktør på Ritzaus Bureau, og Leif Jonasson, chefredaktør på "Komputer for alle", har begge en fortidDe to, Kerrin Linde, kunderedaktør på Ritzaus Bureau, og Leif Jonasson, chefredaktør på "Komputer for alle", har begge en fortidpå Flensborg Avis.

 

De er også begge tidligere medlemmer af Flensborg Danske Journalistforening, der i anledning af sit 60 års jubilæum havde inviteret dem til Flensborg for at give deres syn på avisen.

 

Oplægget til debatten i kantinen på Flensborg Avis var spørgsmålene: Er Sydslesvig interessant i de danske medier? Lever Flensborg Avis om 10-15 år, og hvad er i givet fald blevet gjort i mellemtiden? Leif Jonasson lagde ud med at svare på det første spørgsmål med et "Nej, så det kan vi bare springe over", og gik i stedet videre med sit oplæg, som han havde valgt at give overskriften "I gamle dage var alting bedre".

 

Han advarede dog hurtigt imod at tage alt, hvad han sagde, helt alvorligt, og en god portion ironi og finurlige eksempler sørgede for megen morskab i forsamlingen.Men han kastede også seriøse bolde op i luften:

 

- Man er nødt til at forholde sig til, at der i dag er kommet nye kanaler for nyhedsformidling, eksempelvis internettet. Jeg tror, at det om 10-15 år er alt rigeligt, at avisen er en månedsavis eller et ugemagasin, hvis den samtidig dækker sig ind elektronisk, sagde han blandt andet. Kerrin Linde havde lavet en "uvidenskabelig undersøgelse" på internetplatformen Facebook, hvor hun havde spurgt folk blandt mindretallet om deres syn på avisen, og ud fra svarene kom hun med egne tip til, hvad der skal eller kan gøres på avisen.

 

Kerrin Linde "savner provokerende journalister, der ikke kun er mikrofonholdere, en avis uden stavefejl og en vision for, hvad man vil som mindretalsavis".

 

- Avisen virker lidt som "Museumstidende", for at sige det lidt ondt. Det er vigtigt for den at definere, hvad dens rolle er. Skal avisen bare være et menighedsblad eller en avis, som folk også gider at holde, sagde hun.Kerrin Linde mener, at fokus skal flyttes, så avisen bliver mere perspektiverende og er bedre til at sætte dagsordenen.

 

- Jeg synes, man sætter sig mellem to stole ved både at have det helt lokale stof og samtidig det overregionale fra nyhedsbureauerne. Det giver et rodet indtryk. Hvorvidt avisen skal satse på den elektroniske platform, hvordan den skal blive interessant for en større del af mindretallet og ikke mindst blive mere synlig - også i Danmark, og hvordan den formår at koncentrere sig om og styrke sine kernekompetencer var andre bolde, som forsamlingen greb, da der efterfølgende blev debatteret i en lille times tid.       (Flensborg Avis 5. oktober 2009)

 

bottom of page