To rigtige krige og en evig aviskrig

 

 

Foredrag. Danske politikere pålagde Flensborg Avis censur i 1930erne som modydelse for statsstøtte til den kriseramte avis.

 

 

 

FLENSBORG. To verdenskrige - og en aviskrig, der gennem Flensborg Avis" snart 140-årige historie fortsat bølger frem og tilbage. Kedeligt har det aldrig været at være avisudgiver i Flensborg, og især ikke i de første 76 år af avisens levetid.

 

Det var netop disse år mellem 1869 og 1945 - gennem to verdenskrige og en genforening for noget af det gamle, danske land, der var emnet, da historiker og arkivar René Rasmussen onsdag aften tog hul på en foredragsrække om avisens rolle gennem tiden. Som René Rasmussen indledningsvis sagde det til de godt 30 tilhørere:

 

- Der er to udefra kommende ting, der kan tage livet af et dagblad. Det ene er dårlig økonomi, og det andet er fjendtlige myndigheder.

 

Flensborg Avis har været hårdere ramt af begge dele end noget andet dansk dagblad, men det paradoksale er, at det måske også lige akkurat er derfor, at avisen overlevede, sagde René Rasmussen. For man kan som bekendt skrive sig ud af mange fælder. I den preussiske tid, da ordet "Sønderjylland" i avisens spalter var nok til at skabe opstandelse, skrev daværende redaktør Jens Jessen en leder med titlen "Et land uden navn" - og slap vist for tiltale i den omgang.

 

Så let gik det ikke under Første Verdenskrig, da mange af bladets ansatte først blev interneret som farlige statsfjender - og siden for en stor dels vedkommende sendt til fronten.

 

Fremgang

 

Men forretningsmæssigt gik det godt for Flensborg Avis, der især lige efter Første Verdenskrig nød godt af den stærke, danske krones fortrin for den evigt devaluerende tyske mark. Avisens daglige oplag på 13.500 placerede Flensborg Avis som en af de største, danske aviser udenfor København, så der var masser af pondus til at kaste sig ind i den næste store kamp - afstemningen og genforeningen. Især redaktør Ernst Christiansen satte alle kræfter ind for at få grænsen placeret ved Dannevirke, da han betragtede landet nord for denne vold som "gammel, dansk folkegrund".

 

- Efter den tabte afstemning tog han med delegationen af mellemslesvigere til Paris for om muligt der at få gennemført en internationalisering af den 2. afstemningszone, og da heller ikke det lykkedes, brød han kortvarigt sammen. "Vi må bort fra Flensborg alle sammen", erklærede han. Også Flensborg Avis", fortalte René Rasmussen om reaktionen på forsøget på at få rykket grænsen.

 

Men avisen blev - dels havde afstemningen givet avisen en mission blandt de dansksindede, og man blev for at afvente en ny mulighed for genforening - også selv om avisens læsere dengang for 85 procents vedkommende befandt sig nord for grænsen. I slutningen af 1920erne og i begyndelsen af 1930erne blev det oftere og oftere nødvendigt at få penge fra private støtter til at klare dagen og vejen.

 

På statsstøtte og listefødder

 

Men fra 1932 trådte staten direkte til med penge fra den kulturbevilling. Et svimlende beløb på 100.000 kroner satte kun lige avisen i stand til at overleve - og så måtte der endda gives køb på nogle af de grundlæggende presseprincipper. Især socialdemokraten J.P. Nielsen truede avisen med at fjerne støtten, hvis ikke avisen forholdt sig neutralt til dansk indenrigspolitik. Han var især fortørnet over den støtte, som han mente, avisen gav til Venstre.

 

- Derved opstod det paradoks, at en demokratisk dansk regering indskrænkede pressefriheden for en avis, der udkom i et nationalsocialistisk diktatur. Paradokset bliver dobbelt på den måde, at Hitler-Tyskland på trods af en hårdhændet ensretning af sin indenlandske presse faktisk tilstod Flensborg Avis særlige rettigheder, sagde René Rasmussen.

 

For Flensborg Avis blev i nazisternes optik også opfattet som vinduet mod Skandinavien og styrets ambassadør i Norden for det ny Tyskland. Og så talte det også godt i regnestykket, at avisen ikke havde mange læsere syd for grænsen. Skulle der stå noget ufordelagtigt i avisen, var skaden altså ikke så stor, lød en del af ræssonnementet.

 

Overlever

 

Det lykkedes for redaktør L.P. Christensen, der blev udnævnt som chefredaktør i oktober 1940, at holde tungen lige i munden under Anden Verdenskrig. Også da den totale krig blev udråbt i 1943. Herunder blev det også bestemt, at der i en by med under 100.000 indbyggere kun måtte være én avis - eneste undtagelse blev Flensborg.

 

- Flensborg Avis var med andre ord en overlever, konstaterede René Rasmussen. At der så siden er kommet flere ting til end fjendtlige myndigheder og dårlig økonomi, der kan tage livet af en avis, bliver ganske givet belyst, når foredragsrækken om avisen fortsætter den 28. oktober.

                                                                                                                                                  (Flensborg Avis 9. maj 2009)

 

FAKTA

 

Foredraget den 6. maj 2009 var arrangeret af Historisk Samfund for Sønderjylland, Sydslesvigsk Museumsforening, Folkeuniversitetet, de danske biblioteker og Flensborg Danske Journalistforening.