»Axel den Røde« blev Axel Jensen kaldt blandt københavnske journalister. Foto: Lars Salomonsen
Den sidste viking på Flensborg Avis
Vores tidligere kollega på Flensborg Avis, journalist Axel Jensen, døde den 27. juni 2022. Han blev 74 år.
Axel Jensen var på alle måder indbegrebet af en viking - eller i hvert fald af det populære billede, vi har af en viking: Axel havde et hår og en skægpragt, som Erik den Røde sikkert har haft. Han var født i Stockholm, elskede Norden og især Island, og så kunne han drikke øl som en viking.
Da jeg lærte Axel Jensen at kende, tænkte jeg: »Det var dog en grov fremtoning, den mand kan have«. Men der gik noget tid, før jeg fandt ud af, at han også var en hyggelig fætter, hvis sprogbrug måske blot var præget af de mange år i Ekstra Bladets berømte og berygtede kantine. Over en øl var det, der var sagt i kampens hede, glemt.
Der blev talt lige ud af posen, men det var sjældent så slemt ment. Axel var i mange år ansat på Politiken og havde i den tid sin gang i Ekstra Bladets kantine. Det var i de år, da øl og kantinestemning var tilladt på de journalistiske arbejdspladser, ja for mange nærmest en uundværlig del af jobbet.
Axel Jensen sætter kartofler bag Flensborg Avis sammen med kollega Bent Andersen, til højre. De blev hyppet, indtil der blev serveret stegt flæsk med persillesovs - og snaps til. Foto: Povl Klavsen
Axel kom til Flensborg Avis i 1998. I 2003 blev han ramt af en blodprop i hjertet, og derefter fulgte flere. Derefter kom han aldrig op i fuld omdrejning igen. I 2006 flyttede han til Aarhus-området for at bo sammen med sin tidligere barndomsveninde fra Gråsten, Mette Thomsen. De blev senere gift i Gråsten Slotskirke.
Set i perspektivet fra en, der nærmest er groet fast på Flensborg Avis, var Axel på avisen i forholdsvis kort tid.
Men han nåede i den grad at få sat sit aftryk på avisen med et indbydende weekendtillæg, som avisens medarbejdere lavede egne og vedkommende reportager til. Og så indførte han madanmeldelser fra lokale restauranter. Stof der virkelig blev læst.
Da beskeden om dronning Ingrid kom en mørk novemberaften tikkede ind på Ritzau, da de fleste på redaktionen var gået hjem, smed Axel alt, hvad han havde i hænderne - det var meget - og kørte fluks af sted til Gråsten for at lave en stor reportage, der i sidste øjeblik nåede at komme med i avisen. Der var ikke langt fra tanke til handling.
Jazz var han vild med. Et sympatisk træk.
Axels ønske var, at han efter sin død skulle brændes, og at hans aske derpå skulle strøs ud i Flensborg Fjord til tonerne af Duke Ellingtons »Take the A Train«. Det ønske fik han ikke opfyldt. Han blev begravet i stilhed på den anonyme plæne på Kolt Kirkegård ved Aarhus. Hans hustru, Mette, bonusbørn og børnebørn har brug for et sted tæt på, hvor de regelmæssigt kan sige »hej« til ham.
Der skete altid noget dér, hvor han var. Hvem kan ikke huske, at Axel og kollegaen Bent Andersen mellem to millioner muldvarpeskud satte kartofler ved bladhusets parkeringsplads i Flensborg, hyppede dem og passede dem, indtil høsten skulle nydes i kantinen til stegt flæsk og persillesovs - og snaps…? Det var dengang, alkohol stadig var almindelig på mange arbejdspladser. Ja, man fatter det ikke rigtig i dag. Hele forløbet fra kartoflerne kom i jorden, til de endte i Axel Jensens og Bent Andersens mavesække, fik løbende redaktionel omtale i Flensborg Avis. Til nogles glæde og andres ærgrelse.
Axel var dansksindet sønderjyde med alt, hvad det fører med sig, Dannebrog, gamle familiehistorier, sønderjysk kaffebord, solæg og også gerne en portion stædighed. Faren var gartner, og via Esbjerg og Hellevad endte familien i Fiskbæk ved Gråsten i 1961. Da Axel blev lagt i kisten, var det også med Flensborg Avis på den ene side og Politiken på den anden. Flensborg Avis blev altid læst først på sygelejet.
»Man skal altid finde en blid udgang«, sagde han ofte til Mette. Desværre var den udgang, Axel skulle igennem knap så blid. Men nu er han et godt sted - forhåbentlig et sted, hvor der serveres god mad og udsøgte vine.
Hans Christian Davidsen