top of page

Der bliver brugt for få penge

 

HARRESLEV. Der blev både forbrændt kalorier, og der blev indtaget kalorier, da Flensborg Danske Journalistforening havde et stille år i 2012.

 

Til forbrændingen hører en vellykket vadehavsvandring til halligen Sønderog tæt på det sagngomspundne Rungholt - en udflugt, der fandt sted i september. Og til kalorieindtagelsen hørte foreningens traditionsrige julefrokost, der fandt sted i Das Kleine Restaurant, hvor appetitten ikke fejlede noget.

 

Men ellers var 2012 et roligt år, og foreningens kassebeholdning er vokset støt - fordi der ikke blev arrangeret så meget.

 

- Der er ikke andet at gøre, end at vi må se at få brugt en masse kontingentpenge i 2013. På det punkt må vi gå imod den generelle sparetendens i samfundet - eller skyde kassebeholdningen i værdipapirer, sagde formand Hans Christian Davidsen, da journalistforeningen holdt generalforsamling på restaurant Isabella i Harreslev. Her blev Thomas J. Wiltrup og Hansjürgen Boel Stiller genvalgt til bestyrelsen.

 

(Flensborg Avis 16. januar 2013)

 

bottom of page