August 2009: 92-årige Carl Hagens (til højre) får overrakt det synlige, men gennemsigtige bevis på, at han er æresmedlem i Flensborg Danske Journalistforening. Beviset blev overrakt af foreningens nuværende formand, Hans Christian Davidsen. (Foto: Klaus Nielsen)
Forenings-stifter æresmedlem
(August 2009)
Den 92-årige Carl Hagens var i 1949 med til at stifte Flensborg Danske Journalistforening. Her i foreningens 60 års jubilæumsår har bestyrelsen valgt at udnævne Carl Hagens som æresmedlem.
Det er ikke første gang, han oplever denne ære. Carl Hagens er i forvejen æresmedlem i Dansk Gymnastikforening i Flensborg og i Sydslesvigsk Forening.
Med æren følger en smuk glasplade med foreningens logo og navnet indgraveret.
Æren blev overrakt af den nuværende bestyrelse i Carl Hagens' hjem på Alter Kupfermühlenweg i det nordlige Flensborg. Carl Hagens er tidligere chefredaktør på Südschleswigsche Heimatzeitung og var indtil for få år siden stadig aktiv teater- og koncertkritiker for kulturredaktionen på Flensborg Avis.
Carl Hagens lever et aktivt liv med vandaerobic og daglige vandreture. Både hoved og humor er helt intakt.
Bestyrelsen - Trine Flamming, Klaus Nielsen og Hans Christian Davidsen - blev budt på kaffe, småkager, whisky og Armagnac, da den dukkede op hos Carl Hagens - og fik historien om foreningens tilblivelse i årene efter Anden Verdenskrig:
- Journalister var meget dårligt lønnede dengang. I Flensborg Avis' tilsynsråd sad primært købmænd og grosserere, og de mente, de kunne betale os som journalister som almindelige buddrenge, husker Carl Hagens.
Sammen med sine journalistkolleger tog han derfor kontakt til Dansk Journalistforbund i København for at få forbundet involveret som løn-forhandlingspartner. Et andet middel var stiftelsen af Flensborg Danske Journalistforening, der til at begynde med havde ren faglig karakter.
- Da først vi fik inddraget journalistforbundet i København i forhandlingerne, kom der skred i sagerne. Sydslesvig fik jo penge fra den danske stat, så vi spillede naturligvis på, at man så også skulle inddrage en dansk faglig organisation som forhandlingspartner. Journalistforbundet truede med at gå videre til de danske politikere og fortælle om de usle lønninger, der fandtes i det gamle danske land syd for grænsen. Den ville avisens tilsynsråd ikke have siddende på sig, fortæller Carl Hagens med et bredt grin.
Med æren følger tilbuddet om at kunne deltage i alle journalistforeningens arrangementer. Carl Hagens afviser ikke, at han dukker op til foreningens julefrokost for at få sig en lille én.