top of page

Kurt Strand på Jaruplund Højskole i november 2001 inviteret af Flensborg Danske Journalist-forening. (Foto: Jens Peder Meyer)

 

I skal være på vagt
over for os journalister

 

 

Journalistik. Jo mere kompliceret verden bliver, jo større er tendensen til, at journalister fokuserer på det let overskuelige. DRs Kurt Strand gæstede Jaruplund for at kritisere sig selv og sine egne.

JARUPLUND. Hvordan i alverden kan det være, at danske medier i en hel uge syntes, det vigtigste emne var Ritt Bjerregaards ministerpension?Det spørgsmål fik tv-journalist Kurt Strand stillet af et hold unge højskoleelever, da han underviste på Krogerup på Fyn.Selv om Kurt Strand har været journalist i over 20 år, kunne han ikke svare.

 

- Der er masser af andre vægtige EU-emner at tage op - i stedet for at diskutere, om Ritt Bjerregaard som EU-kommissær skulle have dansk ministerpension. Men det er svære emner. Ritt er let stof, sagde Kurt Strand, da han torsdag aften gæstede Jaruplund Højskole.

 

Flensborg danske Journalistforening havde inviteret redaktøren af DR-TVs "Profilen" til at give journalistikken en ordentlig én på godav'en. Jo mere kompliceret verden bliver, jo større er tendensen til at fokusere på det let overskuelige.

 

Ligegyldige nyheder

 

- Alt for mange nyheder er ligegyldige. Når man har læst én notits eller set ét indslag, har man set resten. Spørgsmålet er, hvad vi skal med alle de nyheder, spurgte Kurt Strand

Han opfordrede alle tilhørere til at være på vagt over for meningsmålinger og undersøgelser. Når de har en fejlmargin på op til plus minus fem procent, er de ifølge Kurt Strand rene pseudo-historier. Historier, der er et konstrueret billede af virkeligheden.

- Alt for mange nyheder er ligegyldige. Når man har læst én notits eller set ét indslag, har man set resten. Spørgsmålet er, hvad vi skal med alle de nyheder, spurgte Kurt Strand.

- Jeg er selv hoppet på limpinden engang. Det skete, da jeg havde den konservative leder, Bendt Bendtsen, i studiet. En avishistorie fastslog, at han ikke havde opbakning i sit bagland. Først senere ringede en tv-seer ind og gjorde mig opmærksom på, hvor spinkelt et talmateriale den historie hvilede på. Når alt kom til alt var der en forskel på ti af de få adspurgte mennesker, der fik billedet til at tippe. Jeg blev selvfølgelig rød i hovedet, men omvendt lærer man af det og er på vagt næste gang, erkendte Kurt Strand.

 

Han undgik ikke at komme ind på folketingsvalget i Danmark og så frem til en ordentlig omgang selvransagelse:- I fællesskab fik medierne og politikerne valget reduceret til et spørgsmål, om vi i Danmark nu skulle have 8000 eller 12.000 familiesammenføringer om året. Selvfølgelig er det et relevant emne, men det er altså ret uvæsentligt i den store sammenhæng. Til gengæld skøjtede vi hen over et så vægtigt tema som EU, lød kritikken fra Kurt Strand.

 

Løsningerne på den overfladiske journalistik er ifølge Kurt Strand et medielandskab, der ikke kører så stærkt på markedets vilkår som i dag. Og en større vilje blandt journalisterne til selv at tage et ansvar.

 

 

Spørgelysten var stor bagefter

 

Efter foredraget var spørgelysten stor.- Sådan er det ofte, når ikke alle stolerækker er besat. Så tør tilhørerne række fingeren op, sagde Kurt Strand bagefter.Arrangementet fik støtte fra Folkeuniversitetet i Sydslesvig og Dansk Journalistforbunds kreds 3.

 

En del af foredraget blev udsendt i Radio Syds "Fortælletimen".

 

 FLENSBORG AVIS 24.11.2001

bottom of page